Stressinkontinens - også kaldet anstrengelsesinkontinens - viser sig ved, at man tisser i bukserne, når man f.eks. nyser, hoster, hopper eller danser. Den er én ud af flere former for urininkontinens og rammer mange kvinder – specielt de yngre. Tørre tal viser, at 25 procent af alle over 30 år stifter bekendtskab med urininkontinens. ”Men desværre er det langt fra alle, der beder om hjælp. Mit mantra lyder: Bed om hjælp. Den kommer ikke af sig selv. Der findes flere forskellige effektive behandlingsmuligheder,” siger gynækolog Christine Felding.

Trinvis behandling

Helt konservativt er første trin behandlingsmæssigt rettet mod bækkenbundstræning. ”Det skal simpelthen være så indarbejdet i en kvindes baghoved, at når hun nærmer sig et host eller et nys, så siger det slam i bækkenbunden, og hun kniber sammen.” Lokal østrogenbehandling er også en mulighed. Men for at afdække de daglige problemer med urininkontinens skal der foretages en blevejningstest, så man efter et døgn kan måle, hvor meget urin den enkelte person har lækket. Tallet må ikke være over otte gram i døgnet. ”Der har været en del patienter hos mig, som har lækket omkring 150 – 200 gram. De har et reelt problem. Og i den situation er næste behandlingsmetode den såkaldte bulking. Her er tale om et ambulant indgreb, hvor man sætter en lille kikkert ind i urinrøret og indsprøjter små depoter af et tætningsmiddel under slimhinden i urinrøret, så modstanden mod læk af urin bliver større. Det styrker lukkefunktionen i urinrøret og gør det lettere at holde tæt.”

Ikke kompliceret indgreb

På nuværende tidspunkt bliver behandlingen udelukkende foretaget på hospitaler, selv om den ifølge Christine Felding er velegnet til at privatpraktiserende gynækologer kunne lave den. Problemet er bare, at der ikke er noget offentligt tilskud til et bulkingindgreb, så folk skal betale adskillige tusinde kroner for behandlingen uden for hospitalsregi. ”Teknisk er der ikke tale om et svært indgreb. Jeg har tidligere foretaget bulkingoperationer efter en anden metode end den, der bruges i dag. Når jeg ikke tilbyder mine patienter bulking, har det noget at gøre med selvbetaling. Jeg vil ikke overtale folk til at få indgrebet foretaget i min klinik, når de kan få det gratis på et hospital. Hvis folk kunne få betalingen refunderet, ville jeg tilbyde dem behandlingen, og dermed kunne jeg færdigbehandle mine patienter i stedet for at sende dem videre i systemet.”

Ikke alle får tilbudt bulking

Bliver patienterne så tilbudt behandlingen på danske hospitaler? ”Jeg tror, der er forskel fra hospital til hospital. Nogle steder er der måske en grund til, at de ikke er så villige til at tilbyde behandlingen, idet de jo får penge i forhold til en patients liggedage. Og taksten er større ved operative indgreb. Når jeg har en patient med stressinkontinens og tilstrækkeligt stort urintab, sender jeg vedkommende videre til et hospital til fortsat behandling. Dér må man så afgøre, hvad der skal foretages. Bulking virker, så vidt jeg ved, for 80 procent af patienterne. Og det er som sagt en nem og hurtig behandling, som ikke kræver narkose. Den kan absolut gøre en forskel for patienten.”

 

Viden om inkontinens

Vil du vide mere om inkontinens?

www.kontinens.org