”Jeg var rigtig meget i tvivl. Hvis du som kvinde ikke har stået i den situation, hvor du skal tage stilling til om dit bryst skal fjernes på grund af kræft, så er det meget svært at sætte sig ind i de tanker og følelser, man bliver overvældet af. Det var ikke bare et bryst. Det var en væsentlig del af mig og min kvindelighed. Og jeg var kun 37 år.”

Fandt knuden i brystet ved tilfælde

7. december 2015 havde professionel danser Karina Frimodt en tid hos sin læge. Nogle uger forinden opdagede hun ved et tilfælde en knude i sit højre bryst, men undlod på det tidspunkt at få brystet undersøgt. Hun var midt i Vild med dans- sæsonen med John Faxe Jensen som partner. Og overbeviste sig selv om, at der blot var tale om en vandcyste. Først da parret røg ud af konkurrencen i semifinalen, begyndte hun at fokusere på knuden.

Brystkræft-diagnose

Derefter gik det stærkt. Hendes kvindelige læge, der selv lige havde været igennem et brystkræft forløb, henviste straks Karina Frimodt til Rigshospitalet. Hun fik tid allerede fire dage senere, hvor hun var igennem et væld af undersøgelser inklusiv en biopsi. Det viste sig, at der var tale om en ondartet knude ”Den besked var voldsom. Jeg blev meget bange. Fuldstændig ødelagt. Så de værste scenarier for mig. Og tænkte straks på, hvad der skulle ske med børnene, mit hår og på hvordan fremtiden ville forme sig.”

Operation og flere knuder i brystet

Lige op til nytår fik Karina Frimodt fjernet knuden i brystet samt omkringliggende væv og lymfeknuder i højre armhule. Hun skulle derefter igennem 14 dages ventetid, inden hun fik svar på, om der var metastaser i lymferne. Det var der heldigvis ikke. Til gengæld fandt lægerne fire små knuder i det raske væv i hendes bryst. Det betød endnu en operation. Og oveni fik Karina Frimodt komplikationer med den højre arm. Hun kunne næsen ikke løfte den. ”Jeg fik et chok og blev simpelthen så angst. Jeg hadede at være indlagt på et hospital. Tankerne myldrede rundt i mit hoved. Ville jeg lande i en lavine af operationer? Det var så hårdt at forestille sig, at jeg måske altid skulle være bange for, om lægerne fik fjernet alt det onde. Jeg talte meget med andre kvinder, der havde været i samme situation og selvfølgelig med min familie og mine tætteste veninder. Desuden søgte jeg viden på nettet. Men efter at have kransket mig selv, kom jeg frem til, at jeg i bund og grund ønskede at få sat et punktum. Få fjernet mit bryst, så jeg ikke længere behøvede at leve i angst.”

Brystprotese og fysioterapi

27. januar 2016 blev Karina Frimodts højre bryst fjernet, og hun fik indsat en protese. ”Jeg havde været bange for ikke at vågne efter narkosen, så da jeg slog øjnene op, var jeg bare glad. Men ulykkeligvis blev også denne operation præget af komplikationer. Jeg fik en infektion i såret og var indlagt i en uge. Jeg anede ikke, om jeg kunne beholde protesen.” På det tidspunkt var der knapt fem måneder til premieren på musicalen Dirty Dancing på Operaen. Karina Frimodt havde en stor rolle i forestillingen. ”Jeg måtte udsætte fysioterapien. Jeg kunne ikke bevæge mig, men bare ligge på ryggen og sove. Jeg kunne slet ikke være den mor, jeg gerne ville. Og samtidig tikkede tiden for, at jeg kunne komme i form og danse i Dirty Dancing. Det var et helvede, jeg ville ud af.” Det lykkedes for Karina Frimodt. Hun var klar 14 dage før den første prøve i Operaen.

Et mål gav styrke til at knække cancer

”Det har betydet meget i min situation, at jeg var i god form og har en indædt fightermentalitet. Jeg er et konkurrencemenneske. Når det så allermest sort ud i sygdomsforløbet, var det vigtigt for mig at have en gulerod i form af forestillingen. At have et mål om at komme tilbage til dansen. Undervejs har det også haft stor betydning, at jeg har været åben om min sygdom. I begyndelsen græd jeg, når jeg talte om den. Men det at sætte ord på mine følelser endte med at blive en form for terapi.

Har din kræftsygdom ændret dig?

”Ja. Jeg kan stadig være den strikse mor, men der er også dage, hvor jeg er mere overbærende i forhold til mine to børn. Jeg åbnede sidste år en danseskole. Det har længe været min drøm, men jeg har været bange for at kaste mig ud i den. Nu tænkte jeg: det værste der kan ske er, at det går galt. Men så har jeg trods alt forsøgt. Jeg er blevet mere spontan og nyder de små øjeblikke. Jeg er blevet mindet om at sætte pris på den tid, vi har.”