Ann-Charlotte puster ud, ruller den store medicinbold væk og skynder sig videre til næste øvelse. Alle ser alvorlige og sammenbidte ud, bortset fra narkosesygeplejersken laFleur, som snarere udstråler livsenergi og legelyst. "Jeg har dyrket sport, siden jeg var seks år. Det er pragtfuldt, at jeg stadig kan træne sådan trods artrose i højre knæ, og det er i høj grad takket være denne knæortose, det overhovedet kan lade sig gøre." Knæortosen er en slags sele, som hun fastgør med remme omkring knæet. Når man spænder den, ændres forholdet mellem lår og underben, så knæleddets kontaktflader, hvor brusken er slidt, holder op med at gnave mod hinanden. Hun kan spænde den løst eller hårdt, alt efter behov, og hun bruger den altid, når hun dyrker sport.

Uheld

Familiens vinterferie i sidste år blev nemlig aflyst på grund af mors skæbnesvangre uheld på håndboldbanen. Der har Ann Charlotte ellers lært at tage mod knubs gennem årene. Hun har i nogle år været træner for sin ene datters håndboldhold. Som spiller var hun for nyligt aktiv i ”Sandy mamas”. "Ja, vi kaldte os faktisk det, en gruppe mødre til aktive unge i klubben. Vi havde oprettet holdet med sigte på Åhus beachhåndboldturnering, en rigtig folkefest, som arrangeres hver sommer, og så skete det her." Det forreste korsbånd blev revet af. Den ene menisk blev ødelagt, den anden vred sig og kom til at pege direkte ind i leddet. Ann Charlotte bed tænderne sammen og forberedte sig på operationen. Dengang var det værste ikke sket endnu. For på nye røntgenbilleder var der flere ubehagelige oplysninger. Brusken i højre knæ var reduceret - et tegn på artrose. "Tårerne trillede, da jeg fik beskeden af lægen. Artrose var for mig noget, som man eventuelt kan blive ramt af som pensionist - ikke når man er 43."

Operation

Efter et par måneder gennemførtes operationen. Ret snart kunne Ann-Charlotte begynde at cykle til arbejde, i øvrigt førte hun en ret stille tilværelse. Hun tog otte kilo på. Midt i det hele kom næste modgang. "Det var under en træning med mine F-99 piger. Jeg snublede over en trillende bold, og så røg der 3 ledbånd af i foden." Det var nu, hun fik knæortosen ordineret af sin ortopædlæge. Ortosen aflaster ikke bare knæleddet, men har også en stabiliserende virkning, som gør, at hun føler sig tryg, når hun motionerer. Træningstiden på centeret er langsomt, men sikkert blevet forlænget. Overvægten er på vej væk. Hun bærer også knæortosen på sine lange gåture langs stranden, og når der er ekstra meget at løbe efter på arbejdet. Ved træning er knæortosen uvurderlig for Ann-Charlotte, og det er hun meget taknemmelig for. "Jeg tror virkelig på det dér, forstår du. At bevæge kroppen, mærke, hvordan pulsen stiger, man mærker kraften og bliver inspireret. Fysisk træning er lige så vigtigt for hovedet som for resten af kroppen. Ledfladerne i knæet har bare godt af aktivitet. Artrosen, den begrænser overhovedet ikke mit liv længere!"

Ledsygdom fakta

Slidgigt eller artrose i knæet er den mest almindelige ledsygdom. Til at begynde med fortyndes ledbrusken, og til sidst påvirkes alt vævet i leddet. Knoglen under brusken kan blive deformeret og for eksempel blive knudret.

Artrose er almindelig i den ældre del af befolkningen, men volder kun besvær hos en del af den. Kan også forekomme hos yngre, for eksempel hos aktive udøvere af krævende sportsgrene samt efter ledbåndsskader og meniskoperation.

De egentlige ledforandringer skrider som regel langsomt frem i årenes løb. Årsagen til artrose er ikke helt kendt, men bag den ligger ofte arvelighed, ledskader, kraftig belastning og overvægt.

  • Artrose er ifølge en WHO-undersøgelse (The Global Burden of Disease, 1997), en folkesygdom i verdens I-lande.
  • Prævalensen i befolkningen over 30 år, som har symptomatisk gonartrose, er 6 % (USA)
  • Ca. 5 % af den danske population viser tegn på artrose på røntgen
  • Mere end 15 % af den danske population med knæsmerter > 3 månader mistænkes at lide af knæartrose
  • Artrose er den næstmest almindelige sygdom hos kvinder >60 år