I 2013 har Lise Harder store smerter i ryggen. Hun søger til en kiropraktor, som efter flere behandlinger uden effekt ikke forstår, hvad der er galt. Han røntgenfotograferer hende på sin klinik, og billederne viser ganske klart to brud i lænderyggen.

Kiropraktoren ringer straks til Lise Harders praktiserende læge.

Ingen er i tvivl om, at der er tale om knogleskørhed og lægen sætter hurtigt gang i en tabletbehandling med en pille dagligt i en lille dosis.

”Men jeg kunne ikke tåle tabletterne. Selvom der var tale om en svag dosis jeg skulle tage dagligt - i stedet for en ugentlig tablet - ætsede pillerne min hals og jeg fik mavesår. Mine slimhinder er meget svage og jeg valgte simpelt hen på egen hånd bare at holde op med at tage pillerne.”

Lise Harders egen læge vælger hurtigt i forløbet at henvise sin patient til Osteoporoseklinikken på Aarhus Universitetshospital. Og her bliver det helt tunge og grundige skyts sat i gang.

”På klinikken blev jeg meget hurtigt MR- og DXA-scannet og tallene fortalte ganske tydeligt, at min knogleskørhed var alvorlig og at jeg derfor var berettiget til den meget dyre behandling med præparatet Forsteo,” siger 69-årige Lise Harder.

Forsteo er en fyldt pen, der indeholder en opløsning til injektioner i lår eller mave. Patienten skal selv sprøjte sig en gang om dagen i to år.

”Efter de to års behandling er jeg gået over til at få en halvårlig indsprøjtning hos min egen læge. Jeg henter selv præparatet på apoteket og en sygeplejerske give mig indsprøjtningen.

Det er Osteoporoseklinkken på Aarhus Universitetshospital, som styrer hele min behandling.

Jeg har et tæt samarbejde og en fin dialog med lægerne på stedet. Det gør mig tryg. Og i dag har jeg ingen bivirkninger overhovedet.”

Smerterne efter de sidste brud kan godt hæmme Lise Harder i dagligdagen. Men hun gør alt for at leve et aktivt liv og tænker mindre over medicinen, da osteoporoseklinikken indkalder helt automatisk til kontrol og scanning en gang om året.