“Sidste år var min mand til begravelsen af en dreng, som døde, fordi hans krop havde taget så meget skade af at vente på en ny lever, at han ikke overlevede transplantationen, da leveren endelig kom. Havde drengen boet i Sverige eller Norge, havde han måske levet i dag, for der er langt flere organdonorer.”

Sidste år var min mand til begravelsen af en dreng, som døde, fordi hans krop havde taget så meget skade af at vente på en ny lever, at han ikke overlevede transplantationen, da leveren endelig kom.

Det fortæller Karen Heidelbach, der sammen med sin mand har stiftet organisationen Organdonation - Ja tak. Deres egen datter, Esther på fire, nåede selv at modtage en lever i tide efter en kræftsygdom.

29 på ventelisten døde sidste år

Gennemsnitligt dør en dansker hver 14. dag, mens de står på venteliste til et organ. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på den 5. dårligste placering blandt 28 europæiske lande, når det kommer til antallet af organdonorer. Og det kan vi gøre bedre, mener Karen Heidelbach. Hun har allieret sig med tv-vært og skuespiller Ibi Makienok, der i 2015 selv blev ramt af akut nyresvigt og i dag lider af en kronisk nyresygdom.

“Jeg har aldrig været syg på den måde før, og det var et kæmpe chok for mig, at mine organer kunne sætte ud. Derfor havde jeg heller ikke selv taget stilling til organdonation. Men nu har jeg forstået, hvor vigtigt det er, at vi begynder at tale om det, så vi kan redde livet for de flere hundrede danskere, der er på venteliste.”

Mange donorer øger chancen for match

I dag venter 466 danskere på et nyt organ, og de fleste - 391 personer - venter på en ny nyre. Resten håber på at modtage et hjerte, lever, lunger eller nyre/bugspytkirtel. Inden det er for sent.

“Når man for eksempel har behov for nye lunger, er det ikke nok, at der kommer en afdød donor ind. Organet skal passe til modtageren både i størrelse, vævstype og på mange andre parametre. Derfor er det så vigtigt, at der er mange donorer at vælge imellem, for det øger chancen for, at der kommer et organ, der netop passer,” fortæller Ibi Makienok.

Livet uden for livet

De to kvinder har begge indsigt i livet på ventelisten. En tilværelse uden for det almindelige liv, vi andre tager for givet. “Livet på venteliste er ikke et liv. Man må ikke rejse udenlands, nogle skal være i isolation, andre er meget dårlige, og alle er sat helt uden for samfundet, fordi de ikke kan arbejde, gå i skole eller have et almindeligt familieliv,” fortæller Ibi Makienok.

Angst for organdonation

Hun og Karen Heidelbach har brugt meget tid på at diskutere, hvorfor så få danskere er tilmeldt donorregistret. “Det skyldes nok angsten for at berøre emnet. Selvom vi har fået brudt så mange tabuer i Danmark, så er døden stadig meget svært for os at tale om og tænke på. Det er først, når vi selv eller vores nabo bliver ramt, at vi begynder at se det i øjnene.” Mange danskere har dog taget stilling, enten bevidst eller ubevidst, men de får aldrig givet udtryk for det over for deres nærmeste eller tilmeldt sig donorregistret. “For mange kommer hverdagen i vejen. Vi taler ikke om det, og det ender hurtigt i 'ude af øje, ude af sind',” fortæller Karen Heidelbach.

tag stilling til organdonation

Når det værste sker

At døden er så svær at tænke på, er egentlig paradoksalt, ifølge Ibi Makienok. “Vi har jo alle en livsforsikring fra den dag, vi fylder 18, det er en del af det at blive voksen. Så vi ved jo godt, at det værste kan ske. Derfor er det mærkeligt, at vi ikke kan tale om organdonation på samme måde.”

Man tager jo ikke livet af mennesker for at give organerne til nogle andre. Man bliver først donor, når der ikke længere er noget håb om liv.

Hun undrer sig over den frygt, mange har for at blive donorer. “Man tager jo ikke livet af mennesker for at give organerne til nogle andre. Man bliver først donor, når der ikke længere er noget håb om liv. Og et menneske, der er registreret som organdonor, har muligheden for at give livet tilbage til en person, som står på venteliste og hver dag håber på en chance til.”

En hjælp til de efterladte

En tilmelding til donorregistret kan være et nej lige så vel som et ja til at blive donor. Og det kan være en afgørende hjælp for de efterladte, at den afdøde selv har nået at tage stilling - uanset om man vil være donor eller ej, fortæller Karen Heidelbach. “Det er næsten umuligt for de efterladte at tage stilling, ikke mindst hvis de skal være enige. Jeg har talt med mennesker, hvis familier er blevet splittet i spørgsmålet, fordi der er så stærke følelser på spil. Man risikerer at miste flere end blot den afdøde.”

Tag stilling

Organdonation – ja tak arbejder for at hæve donorraten i Danmark og forbedre organdonation for os alle sammen. Samtidig arbejder de for at forbedre vilkårene for de kronisk syge danskere og deres familier, som står på venteliste til et nyt organ.

Målet er redde liv og give disse danskere en bedre tilværelse. Læs mere om organisations arbejde på www.organdonation-ja-tak.dk, hvor du også kan skrive under på din støtte om formodet samtykke.