Fakta om protein

  • Protein er vigtig for kroppens celler og væv. Når kroppen skal vokse eller reparere sig selv, er proteiner afgørende for processen.
  • Protein består af aminosyrer. Kroppen har brug for 8 essentielle aminosyrer, den ikke kan danne selv, og som skal komme fra kosten (valin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, tryptophan og threonin).
  • Protein opdeles i to varianter; animalsk og vegetabilsk. Proteinholdige animalske fødevarer er f.eks. fjerkræ, æg, fisk og svinekød. Proteinholdige vegetabilske fødevarer tæller blandt andet tofu, bønner og nødder.
  • Anbefalingen fra sundhedsstyrelsen er, at et rask voksent menneske indtager protein svarende til 0,75 g per kilo vedkommende vejer. Sygdom eller idræt på højt plan og intensitetsniveau kan kræve et højere indtag på helt op til 2 g/kg.
  • Kroppen nedbryder protein og kulhydrat først – fedt efterfølgende. Et for højt proteinindtag sammenlignet med forbrændingen kan betyde at proteinet bruges til energi, mens fedtet lagres i kroppen. Er man overvægtig, kan for meget protein altså være en årsag.

Kilde: Sundhed.dk

I en travl hverdag, kan det være svært at finde tid og overskud til at tage de sunde valg. Det er unægteligt lettere at samle en pizza op på vej hjem fra arbejde, end det er at gå på opdagelse i supermarkedets grøntafdeling, for efterfølgende at skulle trylle noget lækkert og sundt frem i køkkenet. Ernærings- og fitnessekspert Anne Bech kan godt genkende scenariet, og netop derfor råder hun til at have fokus på planlægning, hvis man ønsker at sætte ind mod usunde spisevaner. ”De lette løsninger er desværre sjældent de mest sunde, så hvis man vil give sig selv de bedste forudsætninger for at overholde en kostomlægning, er det vigtigt at være forberedt. Hav altid snittede grøntsager i køleskabet. Så er det let at smide dem på panden med lidt kød, eller hurtigt at blande en salat. Det er også en god ide at få plottet ind i kalenderen, hvornår der skal bruges tid på indkøb og fitness, for ellers er det nærliggende, at springe det over i en hektisk hverdag”, siger hun. Netop vægttab er et af de allermest almindelige nytårsforsæt, men alt for ofte ender de nærmest, før de er begyndt, når der får dage eller uger inde i projektet opstår første bump på vejen. Det er imidlertid slet ikke en grund til at opgive en kur, mener Anne Bech. ”Se det som at løbe et maraton. Hvis du har løbet fem kilometer, og pludselig kommer til at tage et skridt baglæns, så er du jo ikke pludselig blevet sat tilbage til start”, siger hun.

Det sunde protein

I disse dage udråbes kulhydrater til den helt store synder, mens protein har fået status som medspiller i kampen mod de overflødige kilo. Det er der ifølge Anne Bech rigtig god grund til. ”Tunge kulhydrater som brød, kartofler, ris og pasta får blodsukkeret til at stige, så hvis man ikke lige kommer i træningscenteret, og får forbrændt det, så sætter det sig i stedet på sidebenene. Der er protein noget mere tilgivende, fordi det har en meget lavere påvirkning på blodsukkeret. Det skal dog stadig være en del af en varieret kost”, understreger hun. Anne Bech peger også på, at valget af kur altid skal afhænge af, hvad der er realistisk at overholde på længere sigt. Der findes nemlig ikke nogen let og hurtig løsning, når det kommer til kostomlægning. ”Vi leder efter allesammen efter genvejen til en slank og sund krop. Den findes bare ikke. Det nytter ikke noget at straffe sig selv igennem en længere faste eller juicekur, for så at kaste sig over mad igen, så snart man har tabt et par kilo. Man tager dem nemlig på igen lynhurtigt, hvis man falder tilbage i de samme spisevaner”.