FAKTA

  • Nogle kvinder, der er opereret eller skal opereres for brystkræft eller forstadier til brystkræft ønsker, at brystet så vidt muligt bevares eller rekonstrueres.
  • Det er ikke altid muligt at få en brystbevarende operation på grund af selve sygdommen, men det er ofte muligt med plastikkirurgi at få en såkaldt brystrekonstruktion.
  • Brystrekonstruktion kan foregå i forbindelse med brystbevarende indgreb (lumpektomi) ved anvendelse af plastikkirurgiske teknikker til bedre fordeling af vævet i brystet eller ved tilførsel af væv til erstatning af dele af brystet.
  • Brystrekonstruktion kan også foregå i forbindelse med fjernelse af hele brystet eller nogen tid efter fjernelse af brystet.
  • Der er flere metoder at lave rekonstruktionen på. Cirka halvdelen af dem, der får lavet et bryst får det lavet med implantat, cirka 40 % ved at tage hud og fedt fra maven, og de sidste 10 % ved at tage hud og fedt fra ryggen.
  • Der er nogle helt nye teknikker på vej, hvor man kan hente fra andre steder af kroppen.

54-årige Marianne Vestergaard fik i starten af 2006 konstateret en kræftknude i brystet. Efter to brystbevarende operationer var der stadig forstadier, som kunne føre til kræft, og lægerne anbefalede derfor at få brystet fjernet og derefter rekonstruere det i én og samme proces. ”Jeg er normalt ikke nogen gamblertype, så jeg chokerede mig selv ved i et par dage at overveje, om jeg skulle tage en chance for at kunne bevare mit bryst. Jeg indså dog ret hurtigt, at sikkerheden var det vigtigste, men det var meget svært, for det er jo ikke en hånd eller en fod men derimod en del af ens kvindelighed,” siger Marianne Vestergaard.

Manglende information

Da hun havde taget beslutningen om at få fjernet brystet, begyndte Marianne Vestergaard at undersøge, hvordan rekonstruktionen bedst kunne foregå. Her fandt hun frem til en venindes veninde, der havde fået lavet en type brystrekonstruktion, hvor man former det nye bryst af patientens egen hud og fedt taget fra området fra maven og ned til skambenet. Marianne Vestergaard var meget imponeret over resultatet. Hun spurgte derfor efter lægens navn og fik at vide, det var overlæge Jens Jørgen Elberg fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi. Marianne Vestergaard havde ikke fået information om denne type operation på Vejle Sygehus – noget hun i dag ser som et svigt fra sygehusets side.

En funktionel operation

Jens Jørgen Elberg understreger, at hvor man i gamle dage opfattede det mest som et kosmetisk indgreb, ved man i dag, at det at få fjernet et bryst har store konsekvenser for kvinden. ”Det har konsekvenser for den måde, en kvinde kan agere på, det tøj hun kan have på osv. Og det har store psykologiske konsekvenser. Så vi betragter det som meget vigtigt, at man ikke ser det som en kosmetisk operation, men en funktionel operation,” siger han og fortæller, at der i Danmark hvert år er cirka 4100 kvinder, der får konstateret brystkræft, hvoraf lidt under halvdelen får fjernet brystet.

Dyb taknemmelighed

Marianne Vestergaard er i dag meget glad for, at hun valgte operationen. ”Hvis jeg med ét ord skal beskrive operationen, er det taknemmelighed. Først og fremmest en dyb taknemmelighed over at have overlevet og dernæst en dyb taknemmelighed over resultatet, som betyder en større livskvalitet, fordi min kvindelighed stort set er intakt. Jeg har i dag to bryster, der føles ens, og som har samme størrelse. Det betyder, at jeg ikke permanent bliver konfronteret med, at jeg har været brystkræftpatient. Den mentale betydning heraf tror jeg ikke, at man skal undervurdere.” Marianne Vestergaard er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.