Stadig flere danskere vælger hvert år at lægge sig under kniven eller nålen. 23.583 kvinder fik i 2014 lavet en brystkorrektion, hængende øjenlåg eller et andet kosmetisk indgreb, viser tal fra Statens Serum Institut, og plastikkirurg Andreas Printzlau bekræfter, at kosmetiske indgreb er gået fra at være noget for de få til at være noget for alle. ”Hvor kosmetiske indgreb førhen var et led i jagten på det perfekte udseende, handler det i dag snarere om, at patienten vil tage ejerskab over sin egen krop. Det er den selvstændige kvindetype, der kommer med et ønske om at ligne sig selv og se naturlig ud. Det afspejler sig også i den type af operationer, som vi foretager i dag i forhold til tidligere,” fortæller Andreas Printzlau.

Fedtvæv til brysterne

Hos Printzlau Privathospital oplever man f.eks., at flere kvinder vælger at få lavet en flytning af eget fedtvæv til brysterne som alternativ til de klassiske implantater. Det er et mere skånsomt indgreb for kvinden, hvor der ikke engang behøves fuld narkose. ”Der er ingen tvivl om, at vi hele tiden bliver dygtigere til at lave mere skånsomme indgreb med færre risici. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke længere er risici og følgevirkninger forbundet med et kosmetisk indgreb, som patienten skal være opmærksom på,” siger Andreas Printzlau.

Der er ingen tvivl om, at vi hele tiden bliver dygtigere til at lave mere skånsomme indgreb med færre risici. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke længere er risici og følgevirkninger forbundet med et kosmetisk indgreb, som patienten skal være opmærksom på

Gør dit forarbejde

Selvom det er blevet nemmere i dag at få lavet et kosmetisk indgreb, kan der stadig opstå komplikationer undervejs og efter operationen. Patienten bør derfor altid gøre et grundigt stykke forarbejde, inden man vælger at lægge sig under kniven, påpeger Andreas Printzlau. ”Patienten bør altid tage ud og se behandlingsstedet og tale med plastikkirurgen inden behandlingen. Det er vigtigt, at det er kirurgen, man taler med, så man kan blive ordentligt rådgivet og få muligheden for at spørge ind til kirurgens erfaring med det pågældende indgreb,” siger Andreas Printzlau.

Forventningsafstemning

Under de indledende samtaler skal patienten og plastikkirurgen sørge for at afstemme forventninger til det færdige resultat. Dette resulterer indimellem i, at patienter bliver frarådet at få lavet behandlingen, hvis kirurgen enten vurderer, at patientens forventninger til resultatet er urealistiske, eller hvis patientens optagethed af nogle små ydre forandringer skyldes psykiske faktorer, som skal håndteres af en psykolog.  Har man allerede fundet en klinik eller et hospital, som man gerne vil behandles på, er det en god idé at tjekke om stedet er medlem af Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, da det er en garanti for, at faglige krav til kvalitet og etiske retningslinjer er opfyldt.

Forsikret i udlandet?

Skulle der opstå komplikationer enten under operationen eller efterfølgende, er man som patient godt stillet i Danmark. Her skal alle klinikker og hospitaler have en patientforsikring, hvor samme krav ikke gælder i andre lande. ”Jeg anbefaler altid, at man tænker sig godt om, inden man tager til udlandet og får lavet et kosmetisk indgreb. Det kan godt være, at prisen på en brystkorrektion f.eks. er lavere i Prag, men skulle der opstå problemer, er patienten væsentligt ringere stillet, end hvis behandlingen var foretaget på et dansk privathospital,” siger Andreas Printzlau. Har man fået lavet et kosmetisk indgreb i udlandet, kan det nemlig være svært at få efterfølgende hjælp og behandling, selv ved helt banale komplikationer. ”Patienten kan opleve at blive efterfølgende afvist på et dansk hospital på grund af risikoen for resistente bakterier, som er et hyppigere problem i udlandet. Et umiddelbart billigt tilbud i udlandet kan således ende med at blive rigtig dyrt for patienten, som kan være nødt til at tage tilbage, hvis der opstår komplikationer efter operationen,” siger Andreas Printzlau. Uanset hvor patienten vælger at få sin behandling, er det en god idé at læse det med småt, lytte til sin mavefornemmelse og have stillet sig selv spørgsmålet ”hvad nu hvis”.