”Der er stadig stor brug for klar og enkel oplysning om prævention. Når jeg oplever, at kvinder bliver gravide på trods af, at de f.eks. bruger p-piller så er det udtryk for, at de ikke tager dem korrekt og dermed ikke har fundet den form for prævention, som er rigtig for dem. For langt de fleste går det galt, når de glemmer at sluge pillen og de ved ikke, hvordan de derefter skal håndtere den situation. De kvinder skal finde en anden måde at beskytte sig på,” siger ledende overlæge, Annemette W. Lykkebo, Kvindesygdomme og Fødsler, Kolding Sygehus.

Præventionsmuligheder

Og det positive er, at der findes en buket af valgmuligheder. I dag deler man præventionsmidlerne op i to grupper: de korttidsvirkende og de langtidsvirkende. De korttidsvirkende skal tages hver dag, hver uge eller hver måned og her er tale om hormonal prævention i form af enten p-piller, minipiller, p-plaster eller p-ring. Til de langtidsvirkende hører p-stav og spiral. Spiralen findes i to typer: hormonspiralen og kobberspiralen. De kan ligge i livmoderen i tre eller fem år afhængig af type.

Fordele ved langtids- og korttidsvirkende prævention

Fordelen ved de langtidsvirkende er, at de er en sikker præventionsmetode, fordi de befinder sig i kvinden. Hun kan ikke i et svagt øjeblik komme til at glemme at tage dem, hvilket selvfølgelig kan ske med de korttidsvirkende. Dem skal man være god til at bruge for at opnå beskyttelse. Men der er ifølge Annemette W. Lykkebo væsentlige fordele ved hormonal prævention og hormonspiralen. ”Kvinderne vil opleve, at de får mindre menstruationsblødning og dermed følger ofte en reduktion i smerter og ubehag. Hvor meget mindre afhænger af hvilken type hormonprævention, der bliver valgt.” Hvor ofte man har sex, og om det er med en fast eller skiftende partnere har betydning for valg af prævention. Og apropos beskyttelse er det vigtigt for Annemette W. Lykkebo at pointere, at den eneste form for prævention, som beskytter mod sexsygdomme, er et kondom. ”Hvis man ikke har en fast partner er det både mandens og kvindens ansvar at beskytte hinanden og sig selv mod sexsygdomme.”

Brug af hormoner giver ikke brystkræft

Der florerer stadig mange fejlagtige myter omkring de forskellige former for prævention. Annemette W. Lykkebo kan her og nu punktere nogle af dem. ”En af de mest sejlivede myter handler om, at brug af hormoner kan give brystkræft. Det er ikke korrekt. Man kan trygt bruge hormonal prævention. Hormonal prævention beskytter ikke blot mod graviditet. Overordnet beskytter både p-piller og hormonspiralen også mod cancer. Vi ved, at risikoen nedsættes for kræft både i livmoderen og æggestokkene. Et stort norsk studie har desuden vist, at hvis en kvinde får konstateret celleforandringer i livmoderen, kan en hormonspiral få forandringerne til at forsvinde.” Mange kvinder har også den opfattelse, at de ikke kan få en spiral, hvis de ikke har født. Det kan de. Der bliver i dag lavet spiraler specielt til de kvinder. Det har også altid heddet sig, at p-pillerne skal tages i 21 dage og derefter kommer en blødning på en uge. Men faktisk kan kvinder tage pillerne i længere tid - f.eks. tre måneder - for så at holde en uges pause. Nogle trækker endda blødningspausen til de får en pletblødning - og der kan godt gå op til et halvt år.

Risici ved præventionsformer

Der er visse risici forbundet med nogle præventionsformer. Men de er meget små. ”P-pillerne giver en øget risiko for blodprop i benet. Den er ca. dobbelt så stor når kvinden bruger p-piller i forhold til hvis hun ikke bruger dem. Men det er stadig kun seks ud af 10.000, der vil blive ramt. Tallet er tre ud af 10.000, hvis man holder sig fra p-pillerne. Også ved p-ring og p-plaster kan der være en ganske lille risiko for primært en blodprop. Så det er vigtigt at sige til kvinderne, at får de symptomer, skal de straks reagere.”