Gynækolog Christine Felding rådgiver hver dag kvinder i alle aldre og kan berolige: ”Du er langt fra den eneste, der af og til har gener i underlivet. Det er helt normalt – og tit kan et godt råd og et naturpræparat i håndkøb løse problemet.”

Balance

De fleste kvinder oplever i løbet af livet forskellige udfordringer i underlivet. ”Kvindens underliv skal stå model til lidt af hvert. Først og fremmest fordi skeden har en sart og sammensat flora, der nemt bliver irriteret, hvis der f.eks. kommer fremmede bakterier, der forstyrrer pH-balancen. Det er ikke noget at være flov over, og ubalance i underlivet har ikke noget at gøre med dårlig hygiejne. Tværtimod kan overdreven brug af sæbe tilmed være synderen. Under alle omstændigheder skal underlivsproblemer behandles” lyder anbefalingen fra Christine Felding, der også har opskriften på, hvordan kvinder skal tackle situationen.

Informationskilder

”Nettet er en fantastisk informationskilde, hvis man husker at være lidt kritisk i forhold til, hvor man får sin information fra. Jeg blogger f.eks. på voksnekvinder.dk, hvor du kan læse tips & tricks til kvinder med underlivsproblemer. En anden god idé er at gå på apoteket, hvor du uden recept kan købe forskellige naturpræparater, der kan løse nogle af de hyppige underlivsproblemer som f.eks. tørre slimhinder og infektion i skede og/eller blære. Men husk: Dit underliv skal holde hele livet, og det handler om din livskvalitet. Så hvis problemet varer ved, skal du ikke tøve med at kontakte din læge eller din gynækolog.”