Det betyder også, at du som borger kan forvente behandling af ensartet høj kvalitet, uanset uddannelse og social status uafhængigt af, hvor i landet du bor, og selvfølgelig også uden skelen til, om du er mand eller kvinde. Men ingen patienter er ens. Derfor skal sundhedsvæsenet tilpasse behandlingen og plejen til den enkeltes behov og bl.a. også være i stand til at håndtere tilstande og sygdomsmønstre, som varierer på tværs af køn. Vi taler heldigvis ikke om ’mandesygdomme’ og ’kvindesygdomme’, som vi har tendens til, når det handler om ’kvindefag’ og ’mandefag’ på arbejdsmarkedet. Men nogle sygdomme er kønsspecifikke. Livmoderhalskræft og prostatakræft f.eks. Andre sygdomme kan ramme begge køn, men er hyppigst hos det ene køn frem for det andet – knogleskørhed er et eksempel.

Flere kronikere

De fleste sygdomme kender og skeler ikke mellem kønnene - f.eks. en række kroniske sygdomme som diabetes, KOL, astma m.v., men nogle sygdomme forværres mere hos mænd, fordi kvinder heldigvis er bedre til at kontakte deres læge tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af de næste årtier forventer vi en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme, bl.a. fordi der bliver markant flere ældre borgere. Dels som en følge af, at de store årgange fra efterkrigsårene bliver gamle, dels pga. en generel forlængelse af levetiden, der bl.a. skyldes bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. For de ældre borgere er det især en udfordring, som forventes at blive endnu større i fremtiden.

Kvinder overtager de dårlige vaner

Selvom mange af de kroniske sygdomme rammer begge køn, ser vi en ændring i andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der rammes af nogle af sygdommene. Det gælder bl.a. lungesygdommen KOL, hvor vi desværre oplever en betydelig stigning hos kvinder. På samme vis har type-2 diabetes tidligere ramt flere mænd end kvinder, men vi ser nu, at sygdommen næsten rammer lige så mange kvinder som mænd. En af årsagerne, vi kender, er, at kvinder har overtaget nogle af mændenes dårlig vaner, bl.a. i forhold til rygning. Forestillingen om, at det kun er mænd som har en usund livsstil, holder derfor ikke mere. Kvinderne bidrager desværre også til, at livsstilssygdomme er i vækst.

Tværfagligt samarbejde

Mange med kroniske sygdomme har heldigvis god livskvalitet og funktionsevne i hverdagen. Men kronisk sygdom kan også medføre betydelige menneskelige omkostninger. Dertil kommer, at mange patienter ikke kun har én kronisk sygdom, men to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, også kaldet multisygdom. Behandlingen af det stigende antal patienter med kroniske sygdomme kræver, at vi indretter sundhedsvæsenet efter det ændrede sygdomsmønster. Patienter med kroniske sygdomme har ofte behov for indsatser i flere sektorer, kommunale forvaltninger og sygehus-specialer. Med mange kontakter og høj kompleksitet i behandlingen følger behov for sammenhæng og koordination i forhold til det enkelte patientforløb. For patienter med kronisk sygdom, mener jeg, at et af svarene skal være, at behandlingen og rehabiliteringen i stigende grad skal finde sted i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, i kommunen eller almen praksis og dermed tættere på borgerne.

Psykisk pressede unge kvinder

En stor undersøgelse af danskernes sundhed fra 2013 viste overordnet, at 85,2 procent af befolkningen har et fremragende, vældig godt, eller godt selvvurderet helbred, og godt for det. Men undersøgelsen viste også, at kvinder uanset alder har et dårligere mentalt helbred end mænd. Der er ikke én enkelt årsag til det, men en af forklaringerne kan være, at mange piger og unge kvinder stiller meget store krav til sig selv, og forsøger at leve op til nogle idealer, som er urealistiske og ofte direkte usunde. Det gælder både i forhold til nutidens kropsidealer, og sociale medier, hvor der er 'gået sport i' at vise sin perfekte tilværelse frem. De unges forventninger til sig selv er benhårde, og et voksende antal unge (kvinder) bukker under for presset.


Som sundhedsminister er jeg meget optaget af at medvirke til at tilpasse og justere rammerne for, at alle danskere – piger og drenge, kvinder og mænd – kan få de bedste muligheder for at leve et liv med fysisk og mental sundhed. Uanset hvor vi er i livet, hvilke forudsætninger, vi har, hvor vi bor, og hvilke personlige præferencer, vi har, skal vi sikre et sundhedsvæsen, der understøtter, at vi kan leve et godt liv.