”Ved at søge professionel hjælp til et rygestop bliver selve processen normaliseret. Rygeren oplever, at han eller hun langt fra står alene med afhængigheden af cigaretterne. Det giver håb og blod på tanden til at kvitte smøgerne”, siger direktør Maj-Britt Bjerre Koch, Rygestopkonsulenterne.

Motivation gennem sparring

På et rygestopkursus får deltagerne en professionel sparring med folk, der virkelig ved noget om afhængighed af tobak. De lærer, hvordan de skal angribe problemet. Måske er der brug for medicin eller hjælp fra et nikotinplaster. Men produkterne skal anvendes korrekt. Endelig har fællesskabet og støtten fra de andre i gruppen stor betydning for, at man kæmper videre og ikke giver op på en dårlig dag. For Maj-Britt Bjerre Koch er det vigtigt at pointere, at rygerne bestemt ikke må føle sig som nogle skvat, fordi de ikke på egen hånd kan lægge tobakken på hylden, men vælger at melde sig på et rygestop-hold. ”Mange rygere forsøger i første omgang på egen hånd at stoppe med at ryge. De tænker: Det er bare en dårlig vane. Jeg er ikke afhængig. Men for rigtig mange bliver det til rigtig mange forsøg, som mislykkes. Det er en illusion at tro, man bare lige kan tage sig sammen. Selv brugte jeg ti år på at sige: I dag er dagen, hvor jeg stopper.”

Erkend din afhængighed

Biologisk er vi alle forskellige. Nogle kan være såkaldte selskabsrygere og bliver aldrig afhængige. Men det gør dem - ifølge Maj-Britt Bjerre Koch - ikke til store helte. Andre udvikler derimod en voldsom fysisk afhængighed af nikotin, samtidig med at den sociale dimension også spiller en betydelig rolle. Man hygger sig med rygningen. ”Første væsentlige skridt imod et rygestop er éthundrede procent at erkende sin afhængighed og have respekt for den. Faktisk er det min fornemmelse, at det for nogle er sværere at holde op med at ryge end at være narkoman. Det er en alvorlig sag at holde op med at ryge. Måske skal rygeren forsøge flere gange, inden det lykkes. Men vedkommende skal tro på, at det kan lade sig gøre.”

Ineffektiv kold tyrker

Tal viser, at tager man en kold tyrker, ligger chancen for at rygestoppet vil lykkes efter et år på tre-fem procent. Det er svært at fastholde. Får rygerne derimod hjælp af professionelle rådgivere, lykkes det for 20-40 procent. Ét af de råd, Maj-Britt Bjerre Koch giver sine kursister, er definitivt at smide alle cigaretter i skraldespanden, når man bestemmer sig for et rygestop. Der skal ikke ligge et par pakker i skuffen som falsk tryghed. ”De skal ud med det samme. For det er cigaretterne, eksrygeren vil kaste sig over i et svagt øjeblik. Her gælder det om at se afhængigheden i øjnene og sige til sig selv: Den skal ikke få lov til at spænde ben for mig.”