Fakta

  • Inkontinens rammer hver 10. person mellem fem og 90+.
  • Mange går i op til 5 år med inkontinens, inden de søger læge.
  • Kun ca. 3 procent af de der har inkontinens er under behandling.
  • I gennemsnit bliver 7 ud af 10 fri for inkontinens, når de bliver udredt og kommer i behandling.

Kilde: Kontinensforeningen

”Viden fortrænger alle tabuer”. Så enkelt og rammende kan det udtrykkes af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen. Du er ikke alene. Men selvom ca. hver tiende person i køen ved kassen i Netto rent statistisk døjer med vandladningsproblemer - og inkontinens kan betegnes som en stor folkesygdom - er lidelsen desværre stadig uhyre tabubelagt. Alt for mange bliver generte og føler sig pinlig berørte ved at tale om deres problem.

Tal med lægen

Aase Randstoft:” Vi lever i en kropsfikseret verden, hvor det kræves, at man har kontrol over sin krop. Derfor har kun de færreste kvinder modet til at tale højt og åbent om deres inkontinens. Men gør det nu! Hvis man gemmer sig og heller ikke tager en samtale med sin læge, kan det ende i social isolation.” På godt dansk kalder Aase Randstoft lægen for en kropssnedker. En læge ved noget om anatomi og kan sætte den rette behandling i gang, efter patienten er udredt og har fået en diagnose. Der findes en bred palet af muligheder.

Tag ansvar

”Skal du have lavet dit køkken, går du til et køkkenfirma – skal du have ”lavet” din krop går du til lægen. Den praktiserende læge er en samarbejdspartner, det er derfor uhyre vigtigt, at man selv tager ansvar for sin egen krop, agerer og er en aktiv og motiveret patient. Søg oplysning om lidelsen. Risikoen for at få inkontinens stiger med alderen. Det er vigtigt selv at have en viden om, at det ikke er holdbart at leve et liv, hvor man er polstret til med bind og bleer. Viden giver et sprog og inkontinens kan behandles.” En nordisk undersøgelse fra 2013 - målrettet læger -  har desværre vist, at netop lægerne i alt for høj grad er uvidende om, hvordan de diagnosticerer patienter med vandladningsproblemer, og at en alt for stor del af undersøgelsens deltagende læger ikke har lyst til på eget initiativ at spørge ind til patientens eventuelle vandladningsproblemer. ”Det er selvfølgelig beskæmmende. Læger bør ikke have tabuer. Men resultatet slår en tyk streg under, at man som patient skal tage ansvar for sin egen krop. Observér  og kend selv alle dine symptomer, vær forberedt når du møder din læge og forlang at blive udredt. Få eventuelt en henvisning til en speciallæge. Der er altid en årsag til at kroppen ikke kan holde på vandet.”