Den måde din biologi fortæller dig at du er på galt spor, er via smerte og sygdom. Disse to signaler er kroppens GPS, og på trods af årelange kvaler, tager mange mennesker kun, smertestillende medicin, hormoner, immundæmpende medicin m.m. i stedet for at kigge på, hvad de putter i munden. Mange danskere og særligt kvinder, har mave-tarmproblemer, de lider af oppustet mave, mavesmerter, lav energi, blodsukkerubalance, hedeture og dårlig nattesøvn, alt sammen noget, der kommer, fordi de spiser forkert. Det er nemlig en stor misforståelse at tro, at blot fordi industrien har fremstillet fødevarer til os som smager godt, at det så er sund menneskeføde.

Hvad bør vi spise?

For at finde ud af om en fødevare er en naturlig spise for os, skal vi mennesker kunne spise den som den er. Med andre ord, den skal være naturlig, kunne tages op ad jorden, plukkes på et træ eller en busk og kunne spises rå. Det meste mad vi spiser i dag, varmebehandler eller forarbejder vi på sådan en måde, at den bedre kan 'glide ned' og smager bedre. Og derfor går det galt, og vi bliver vi syge, da dine stakkels mavesæk og tarme har rigtigt svært ved at bearbejde unaturlig mad. Mennesket er en “herbivore”, og ikke en ”carnivore” og det kan ses i vores fordøjelse. Vi bør spise mest planteføde og mindst animalsk føde, modsat rovdyr, der kun, i naturen, lever af kød. Vores tænder, kæber, mavesæk og tarmsystem er tilpasset planteføde og ikke animalske produkter, og de der fortæller os, at ”mennesket er nok tilpasset ny kost gennem generationerne”, kan blot kigge på mennesketes fordøjelsessystem og se, at det faktisk ikke har ændret sig, gennem de sidste mange, mange, mange tusinde år.

Råt er godt

Desuden varmebehandler vi næsten al vores mad, modsat dyrene, der spiser al deres mad rå. Læge Knut Flytlie har forsket i varmebehandlet mad og hvad det gør ved din krop. Han har opdaget, at ca. 20 minutter efter du har spist et måltid, der indeholder mere end 51% varmebehandlet mad, reagerer kroppen som om den havde fået en inflammation. Problemet er bare, at de fleste ikke forstår, at kroppen er  i gang med at fortælle dig, at du gør noget forkert. Så du bliver ved med at spise på den måde. De tre største trusler for menneskets fordøjelsessystem og helbred er at vi spiser alt for meget kød, mejeriprodukter og korn. Hvis vi kun fik en lille mængde af en af de tre grupper, hver dag, ville det sandsynligt ikke gøre skade på os, men det er lige præcis det vi ikke gør.

Kød

Tidligere har vi fået at vide, at vi skulle have kød for at få protein nok. I dag er det store helbredsproblem, at de fleste mennesker får alt for meget protein, og det er svært for nyrerne at følge med i udskillelsen af denne syreholdige mad. Kødet bliver for længe i vores tarmsystem, og det kan skabe ubalance, betændelser og forskellige sygdomme, bl.a. kræft.

Mejeriprodukter

Vi har også lært at vi skulle have mejeriprodukter for at holde knoglerne sunde, men antallet af knogleskøre danskere stiger og stiger, jo mere mælk vi drikker. Komælk er mad til kalve og ikke til mennesker. At mennesket skulle være det eneste pattedyr, der gennem hele livet, drikker mælk, og så fra en ko, giver ingen mening. Andre pattedyr stopper indtaget af mælk, når de naturligt bliver vænnet fra deres mor.

Korn

Da vi var yngre, læste vi alle vegne ”spis brød til”, og alle spiste så brød eller korn, til næsten al deres mad. Den gluten som de fleste kornprodukter, indeholder, kan gøre meget skade på tarmene, og gluten findes ikke kun i mange kornprodukter, men også som en ”skjult ingrediens” i mange andre industrielt fremstillede fødevarer.

Alt med måde

Den bedste måde du kan leve på, så du undgår fordøjelsesproblemer, er ved at leve så vegetarisk som muligt, og ved at du spiser så meget af din mad, som muligt, i rå tilstand. Tyg din mad godt, og spis langsomt. Spar på kød, mejeriprodukter og glutenholdige kornprodukter. Drik mellem 2 – 2,5 liter vand gennem dagen, det sikrer også en sund fordøjelse. Husk fordøjelse skal være en fornøjelse!